Anvendelsesområder, Liste over dele, Kontrolpunkter – Petzl RIG User Manual
Page 12: Kompatibilitet, Arbejdsprincip, Opsætning, Funktionstest, Petzl generel information
12
D21 rig D215000a (150609)
(DK) DANSK
Kun de foreviste teknikker i diagrammerne som ikke er overstreget eller vist
med et advarselstegn, er tilladt.
Disse informationer er ikke dybdegående. Check www.petzl.com
regelmæssigt for at finde de nyeste opdaterede dokumenter og supplerende
information.
Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår disse dokumenter.
Selvlåsene nedfiringsbremse / sikringsmekanisme
1. Anvendelsesområder
Nedfiring ved erhvervsmæssig klatring.
EN 12841 type C Rebbremse.
Evakuering af en eller flere personer.
EN 341: 1997 type A rebbremse til redning.
Dette produkt må ikke belastes over dets styrkekapacitet eller blive brugt til
andre formål end det, den er designet til.
ADVARSEL
Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet med
risici og dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.
Før anvendelse af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktioner før anvendelse.
- Få specifik træning i korrekt anvendelse.
- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen.
Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige skader
eller dødsfald.
Ansvar
ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk anvendelse af
udstyret før anvendelse.
Dette produkt må kun anvendes af kompetente og ansvarlige personer eller
anvendes under direkte og visuel kontrol af en kompetent og ansvarlig
person.
Tilstrækkelig forståelse af korrekte teknikker og metoder for beskyttelse er
dit eget ansvar.
Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som opstår
ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer. Hvis du ikke
kan eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret eller tage denne risiko,
så anvend ikke udstyret.
2. Liste over dele
(1) Bevægelig sideplade, (2) Friktionsplade, (3) Hængsel, (4)
låsekam, (4bis) Låsekammens aksel, (5) Fast sideplade, (6) Håndtag
(7) Sikkerhedsstopper , (8) låselig skrue til at låse sidepladen og
sikkerhedsporten fast, når den skal anvendes i et redningssæt.
Håndtagets positioner
(A) Transport, (B) Arbejdspositionering, (C) Sikring, (D) Nedfiring.
Termer
Sikringshånd: bremsesiden af rebet.
Materialer
Aluminium, rustfrit stål, nylon.
3. Kontrolpunkter
Før anvendelse
Kontroller produktet for revner, deformationer, mærker, slitage,
korrosion, etc.
Kontroller låsekammens tilstand. Hvis rebet glider gennem rebbremsen, stop
da med anvendelse af RIG (se kapitel 7. Funktionstest).
Kontroller sidepladen for deformationer eller at den sidder løst. Kassèr RIG
hvis sidepladen kan passere over låsekammens aksel (se diagram).
Kontroller de låselige komponenter (Sikkerhedsstopperen, låselig skrue,
hængsel).
Kontroller håndtagets og låsekammens mobilitet, fjedrenes funktion
(låsekammen, sikkerhedsstopperen, den automatiske tilbagekomst af
håndtaget).
Kontroller at der ikke er fremmede objekter (sand, etc.) i mekanismen og
ingen smørelse i rebbanen.
For information om inspektionsprocedurerne for PVM se www.petzl.com/ppe
eller på en PETZL PVM CD-ROM.
Kontakt PETZL hvis der er tvivl om produktets tilstand.
Under anvendelse
Det er vigtigt at kontrollere produktets tilstand og forbindelserne til andet
udstyr i et system. Kontroller forbindelserne med det andet udstyr i systemet
og vær sikker på at de forskellige dele af udstyret er korrekt forbundet og
sidder korrekt i forhold til hinanden.
Kontroller at karabinen altid er belastet i længderetningen. Kontroller at den
er låst.
For at begrænse risikoen for et fald, skal rebet mellem rebbremsen og ankeret
være opstrammet.
4. Kompatibilitet
For alle dine aktiviteter, kontroller produktets kompatibilitet med systemets
andre elementer (kompatibilitet = god funktionel interaktion).
Reb
ADVARSEL, visse reb kan være glatte og reducere RIG’s bremseeffekt, f.eks.
nye reb, visse strømpekonstruktioner og/eller strømpebehandlinger, våde
eller frosne reb, etc. (se rebets specifikke instruktioner).
Karabin
Du skal anvende en låselig karabin som opfylder gældende standarder.
Kontakt Petzl hvis du er i tvivl om kompatibiliteten af dit udstyr.
5. Arbejdsprincip
Når rebet opstrammes ( belastning eller fald), drejer RIG om karabinens akse
og låsekammen klemmer om rebet og tilfører bremsestyrke. Ved at holde
på bremsesiden af rebet, aktiveres låsekammen hurtigere. Håndtaget løsner
låsekammen, så nedfiring kan påbegyndes. Brug af handsker er anbefalet.
6. Opsætning
Fastgør RIG med en låselig karabin.
Den bevægelige sideplade åbnes. Placer håndtaget i position (C) for at åbne
låsekammen. Placer rebet som forevist i de diagrammer der er indgraveret
på mekanismen. Luk den bevægelige sideplade (sikkerhedsstopperen) med
en låselig karabin.
ADVARSEL: den bevægelige sideplade skal lukkes korrekt over låsekammens
aksel og på karabinen.
6A. Rebbremsen på selen
6B. Mekanismen på et anker
Ved at ændre rebets trækretning gennem en karabin, tilføres der friktion på
rebet.
7. Funktionstest
Før brug, kontroller at rebet er korrekt installeret og mekanismen fungerer
korrekt. Der skal altid være et sekundært system som sikring, ved udførelse
af denne test.
ADVARSEL FARE FOR DØDSFALD, mekanismens funktioner eller
komponenter må ikke hindres (låsekam, håndtag). Udvendig belastning
kan hæmme bremsefunktionen.
7A. Rebbremsen på selen
Træk i den forankrede ende af rebet; det skal låse i mekanismen. Hvis den
ikke låser, kontroller at rebet er korrekt installeret.
ADVARSEL, hvis mekanismen ikke fungerer mere (rebet glider) kasseres den.
Belast gradvist mekanismen med din vægt, med håndtaget i position (D) skal
du holde på bremsesiden af rebet under nedfiring. Træk gradvist i håndtaget,
mens den anden hånd lader rebet glide igennem. Når håndtaget udløses,
Tilfører RIG bremseeffekt til rebet.
7B. Mekanismen på et anker
Træk i den forankrede side af rebet: det skal låses i mekanismen. Hvis den
ikke låser, kontroller at rebet er korrekt installeret.
ADVARSEL, hvis mekanismen ikke fungerer mere (rebet glider) kasseres den.
8. Erhvervsmæssig klatring
EN 12841: 2006 Type C
Maksimal arbejdsbelastning: 150 kg.
RIG rebbremsen (EN 12841: 2006 godkendt) er en type C rebbremse til
nedfiring. RIG er en bremsende mekanisme til brug på reb. Man kan manuelt
kontrollere farten af sin nedfiring, samt stoppe når som helst på rebet ved at
udløse håndtaget.
For at opfylde kravene for EN 12841: 2006 type C standarderne, skal man
anvende 10,5-11,5 mm EN 1891 type A semi-statiske reb (kerne + strømpe).
Note: Certificeringen blev udført med 150 kg med Petzl reb på 10.5 to
11.5 mm.
8A. Nedfiring
En person
Mekanismen fastgjort til selen (håndtag i position C). Du kontrollerer
nedfiringen ved at variere dit greb om bremsesiden af rebet. For nedfiring,
træk gradvist i håndtaget (position D) med den ene hånd, mens du holder på
bremsesiden af rebet med den anden hånd.
Slip håndtaget for at standse nedfiringen. Når håndtaget udløses, returnerer
det automatisk til position (C).
Hold altid fast i bremsesiden af rebet.
8B. Arbejdspositionering - sikret stop
Når den ønskede arbejdsposition er fundet, aflåses mekanismen ved at føre
håndtaget hen i den modsatte position af den som anvendes til nedfiring
(håndtag i position B). Uden at anvende unødvendig kraft.
for at låse systemet op, tag fat om bremsesiden af rebet og sæt håndtaget i
position (D) til nedfiring.
Information om EN 12841 standarden
VIGTIGT, RIG rebbremsen skal anvendes med en type A faldsikring på et
sekundært reb (f.eks. Petzl ASAP mobil faldsikring).
RIG rebbremsen bør ikke anvendes i et EN 363 faldsikringssystem.
Fastgør rebbremsen direkte til selen med en EN 362 godkendt låselig
karabin. Alt udstyr som anvendes med nedfiringsbremsen som overholder de
regulativer der er gældende for den enkelte aktivitet.
Når man belaster arbejdssystemet (primære sikringsreb) må det sekundære
sikringsreb ikke belastes.
Overbelastning kan beskadige ankerlinen.
9. Redning evakuering
EN 341 klasse A (1997)
Maksimal højde for nedfiring: 200 m
Normal arbejdsbelastning: 30-150 kg
Nedsænkning fra et anker
Mekanismen på et anker: rebets bremseretning ændres ved at føre det
gennem en karabin. Hold fast i bremsesiden af rebet og bevæg håndtaget
op (position D) for at rebet kan glide igennem. Bremsning reguleres ved
at variere grebet om rebets bremseside. Slip håndtaget for at standse
nedfiringen. Aflås mekanismen ved at bevæge håndtaget til position B, tving
ikke håndtaget til positoin A, dette kan beskadige mekanismen.
Information om EN 341 standarden
- Bind altid en knude for enden af rebet.
- Udstyr skal beskyttes mod dårlige vejrforhold.
- Undgå at miste kontrollen under nedfiring: nedfiring med fornuftig
hastighed anbefales.
- Advarsel, mekanismen kan overophede og beskadige rebet under nedfiring.
10. Supplerende information om gældende
standarder (EN 365)
Redningsplan
Du skal have en redningsplan og hastigt kunne implementere den i
tilfælde af problemer, som kan opstå ved anvendelse af dette udstyr.
Ankre
Systemets ankerpunkt skal befinde sig over brugerens position og skal
opfylde kravene for EN 795 standarden (minimumsbrudstyrke på 10 kN).
Diverse
- Ved anvendelse af flere systemer samtidig kan der opstå livstruende
situationer. Et systems funktion kan påvirke et andet, derfor skal systemerne
og forankringerne være fastgjort uafhængigt af hinanden.
- ADVARSEL FARE, vær opmærksom på at dit produkt ikke udsættes for
slidende eller skarpe kanter.
- Brugerne skal være medicinsk i stand til at klare aktiviteter i højder.
- Brugsanvisningen som følger med produktet skal følges nøje.
- Brugere skal have brugsanvisninger på det pågældende udstyr, oversat til
det lands sprog hvori produkterne anvendes.
11. Petzl generel information
Levetid / Kassering af udstyr
Petzl produkter af plastik eller tekstiler, har en maksimal levetid på op til 10 år
fra produktionsdatoen. Metalprodukter har ubegrænset levetid.
ADVARSEL: i ekstreme tilfælde kan levetiden begrænses til én enkelt gangs
anvendelse, afhængig af anvendelsens intensitet og hvilke miljø det anvendes
i (barske miljøer, havet, skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemiske
produkter, etc.).
Kassér øjeblikkeligt udstyr hvis:
- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler.
- Det har været udsat for et stort fald (eller belastning).
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om det er
holdbart nok.
- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik.
- Når det vurderes som ikke anvendeligt på grund af ændringer i
lovgivningen, normerne, teknikker eller inkompatibilitet med andet
udstyr, etc.
Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Produktinspektion
I tillæg til inspektionen før og under anvendelse, bør der gennemføres en
dybdegående kontrol af en kompetent kontrollant. Intervallerne mellem
kontrollen vurderes i forhold til anvendelsesform, hyppighed samt gældende
lovgivning. Petzl anbefaler at udstyret inspiceres mindst én gang hver
12 måned.
Fjern ikke markeringer og mærkater. Dette reducerer produktets sporbarhed.
Inspektionsresultaterne bør indeholde de følgende detajler: udstyrstype,
model, producentens kontaktniformation, individuelt samt serienummer;
dato for. produktion, købsdato, dato for første anvendelsdag, dato for næste
periodiske inspektion; notater: problemer, kommentarer; navn og underskrift
af kontrollanten.
Se eksempel på www.petzl.fr/ppe eller på en Petzl PVM CD-ROM.
Opbevaring, transport
Opbevar produktet så det ikke udsættes for UV, kemikalier, ekstreme
temperaturer, etc. Rengør og tør produktet hvis nødvendigt.
Modifikationer, reparationer
Modifikationer og reparationer skal udføres af Petzl (undtagen udskiftning af
reservedele ).
3-års garanti
Mod produktionsfejl og defekter i materialer. Eksklusioner: normal slitage,
oxidering, modifikationer eller ændringer. Forkert opbevaring og dårlig
vedligeholdelse. Anvendelsformer som produktet ikke er designet til.
Ansvar
PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved uheld
eller nogen anden form for skade, som opstår ved anvendelse af dette
produkt.