Anvendelsesområder, Liste over dele, Kontrolpunkter – Petzl VERSO User Manual
Page 11: Kompatibilitet, Installation, Advarsler før og under brug, Sikring af førsteklatrer, Nedsænkning af klatrer ved topsikret klatring, Sikring af sekundær klatrer ved brug af topanker, Abseil nedfiring

11
D19 VERSO D195000B (100908)
(DK) DANSK
Kun de foreviste teknikker i diagrammerne, som ikke er overstreget
eller vist med et advarselstegn, er tilladt. Check www.petzl.com
regelmæssigt for at finde de nyeste opdaterede dokumenter.
Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår disse dokumenter.
1. Anvendelsesområder
Sikrings / abseilsanordning til klatring og bjergbestigning.
Kompatibel med CE (EN 892) samt UIAA godkendte reb med en
diameter på 7,5 til 11 mm (Kerne + strømpe).
Dette produkt må ikke belastes over dets styrkekapacitet eller blive
brugt til andre formål end det den er designet til.
ADVARSEL
Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet
med risici og dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.
Før brug af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktioner før brug.
- Få specifik træning i korrekt brug.
- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen.
Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige
skader eller dødsfald.
Du skal være bekendt med redningsteknikker så en redning
øjeblikkeligt kan udføres. I tilfælde af vanskelige situationer som
involverer brug at dette produkt. Dette betyder tilstrækkelig træning i
de nødvendige redningsteknikker.
Ansvar
ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk
anvendelse af udstyret før brug.
Dette produkt må kun bruges af kompetente og ansvarlige personer,
eller bruges under direkte og visuel kontrol af en kompetent og
ansvarlig person.
Tilstrækkelig forståelse af korrekte teknikker og metoder for
beskyttelse er dit eget ansvar.
Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som
opstår ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer.
Hvis du ikke kan, eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret
eller tage denne risiko, så brug ikke udstyret.
2. Liste over dele
(1) Kabel, (2) Ramme, (3) Rebriller, (4) Friktionskanaler.
Materialer: aluminiumslegeret krop og nylonbelagt stålkabel.
3. Kontrolpunkter
Før brug
Kontroller produktet for revner, deformering, mærker, slitage,
ætsning, osv.
Vær opmærksom på skarpe kanter som kan opstå ved brug.
Rådfør dig med inspektionsprocedurerne for hvert enkelt produkt på
www.petzl.com eller på en PETZL PBU CD-ROM. Kontakt PETZL hvis
der er tvivl om produktets tilstand.
Under brug
Det er vigtigt at kontrollere produktets tilstand og forbindelserne til
andet udstyr i et system. Kontroller forbindelserne med det andet
udstyr i systemet og vær sikker på at de forskellige dele af udstyr i
systemet er korrekt forbundet og sidder korrekt i forhold til hinanden.
Vær opmærksom på at holde fremmede objekter væk fra rebrillerne.
4. Kompatibilitet
Ved alle anvendelsesformer, kontroller kompatibiliteten af produktet
med de øvrige elementer i dit system (kompatibilitet = god funktionel
interaktion).
Reb
Ved brug af EN 892 dynamiske halvreb (2 x 1/2 reb), dobbeltreb eller
helreb.
Ved brug af to individuelle reb, skal de to reb være af samme slags
(diameter, tilstand, vævning).
ADVARSEL, visse reb kan være glatte i overfladen, f.eks. nye reb,
reb med et lille diametermål, visse strømpekonstruktioner og/
eller strømpebehandlinger, våde reb, osv. (se rebets specifikke
instruktioner).
Bremsende karabin
Anvend kun en låselig karabin. Karabinen som bruges sammen med
VERSO, skal sidde så lige som muligt.
5. Installation
- Sæt en låselig karabin fast på kablet.
- Sæt VERSO fast på selens sikringsløkke.
- Helreb: indsæt en rebløkke ind gennem en af rebrillerne.
- Halv og dobbeltreb: indsæt en rebløkke ind gennem de to reb riller.
- Før rebløkken eller rebløkkerne gennem karabinen og aflås den.
6. Advarsler før og under brug
Rebet bliver ikke automatisk stoppet fra at glide gennem VERSO.
Sikringsmanden skal aktivt stoppe rebet fra at glide igennem
REVERSO3, for at standse et fald.
Det er vigtigt med et fast greb om bremsesiden af rebet ved sikring
af klatrer.
Sikringsmanden skal være fastgjort til en standplads, før partneren
sikres ved klatring eller nedsænkes.
- Brug af handsker er anbefalet.
- Før brug, gør dig bekendt med hvordan dit reb fungerer sammen
med VERSO samt dens bremseegenskaber.
Kabel = 0 kN
Kablet har ingen sikkerhedsmæssig brudstyrke.
ADVARSEL FARE, anvend ikke kablet som forankring.
Kablet forhindrer VERSO i at bevæge sig væk fra karabinen, så man
ikke mister rebbremsen. Undgå beskadigelse af kablet, rebet må ikke
slide mod kablet.
7. Sikring af førsteklatrer
ADVARSEL, førsteklatrerens reb bør tidligt passere gennem en
mellemsikring.
7A. At give rebet slæk.
Med hånden på bremsesiden af rebet, trykkes rebet gennem VERSO
så det danner en løkke. Med den anden hånd trækkes det slække reb
gennem VERSO.
7B. Opstramning af rebet.
Hånden på klatrerens side af rebet trækker regelmæssigt slæk reb ind.
Med hånden på bremsesiden af rebet, trækkes rebet igennem VERSO.
7C. Standsning af fald.
Træk fast nedad på bremsesiden af rebet.
8. Nedsænkning af klatrer ved
topsikret klatring
Hold fat i bremsesiden af rebet under VERSO med begge hænder.
Sikringsmanden skal tage fat med den ene hånd over den anden på
bremsesiden og skifte plads, mens rebet glider gennem REVERSO3.
Det er vigtigt med et fast greb om bremsesiden af rebet ved sikring
af klatrer.
9. Sikring af sekundær klatrer ved brug
af topanker
Se kapitel 5: Ibrugtagning
Den sekundære klatrers reb skal føres gennem rebbremsen i
standpladsen.
10. Abseil nedfiring.
Indsæt de to reb i VERSO som forevist i kapitel 5. For at bremse,
strammes grebet om rebenes bremseside.
Anvend altid et backup system (SHUNT eller en selvlåsene knude)
under VERSO.
11. Justering af bremsning
I de fleste tilfælde, vælg positionen: bremsesiden af rebet som glider
gennem de V formede riller (se kapitel 5).
I andre tilfælde, justér bremsens position i forhold til brugerens vægt,
rebets diameter, vejrforhold og lignende. For mindre friktion, vendes
rebets bane gennem REVERSO3. Rebets bremseside skal føres over
den modsatte side af de V formede rebriller.
12. Generel information
Levetid
ADVARSEL, i ekstreme tilfælde kan produktets levetid begrænses til
kun én enkelt anvendelse, hvis produktet udsættes for: kemikalier,
ekstreme temperaturer, skarpe kanter eller kraftig belastning pga.
fald, osv.
Den maksimale levetid for Petzl produkter er: op til 10 år fra
produktionsdatoen for plastik og tekstil produkter. Metalprodukter har
ubegrænset levetid.
Den aktuelle levetid for et produkt stopper når det skal kasseres (se
liste over årsager i afsnittet «Kassering af udstyr»), eller når det er
forældet, eller vurderes som ikke egnet til brug.
Den aktuelle levetid bliver påvirket af mange faktorer som: intensiteten,
ved hyppig brug og omgivelser ved brug, brugerens kompetencer,
opbevaring og vedligeholdelse, osv.
Inspicer udstyret regelmæssigt for skader og/eller
forringelse.
I tillæg til inspektionen før og under brug, bør der gennemføres en
grundig kontrol (periodisk undersøgelse) af en kompetent kontrollør.
Hver inspektion skal gennemføres mindst én gang hver 12 måned.
Intervallerne mellem kontrollen vurderes i forhold til anvendelsesform
og hyppighed. For bedre kontrol af udstyret er det en fordel, at
hver enkel bruger har deres eget udstyr. Så brugeren kender
udstyrets historie. Resultaterne af inspektionerne bør registreres i en
«inspektionsjournal/Inspektionsskema». Dette dokument registrerer
følgende detaljer: Udstyrstype, model, navn og oplysninger om
producent og leverandør. Identifikationsmetoder (serie eller individuel
nummerering ) fabrikationsår, dato for brug første gang, navn på
bruger samt vigtig information om vedligeholdelse og brugsfrekvens,
oversigt over intervaller af inspektionerne (dato / kommentarer og
noterede fejl / navn og underskrift af den kompetente person som
udførte inspektionen / anslået dato for næste inspektion). Se eksempel
på en detaljeret inspektionsjournal og andre informationsværktøjer på
www.petzl.com/ppe
Kassering af udstyr
Kasser øjeblikkelig udstyr hvis:
- Resultaterne af inspektionen (inspektionen før og under brug og den
periodiske dybdegående inspektion), ikke er tilfredsstillende.
- Det har været udsat for kraftig belastning eller fald,
- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik,
- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler,
- Du er i tvivl om det er holdbart nok.
Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere brug.
Forældelse af produkt
Der kan være flere årsager til et produkt vurderes som ikke anvendeligt
og skal kasseres, før den egentlige levetid udløber. Som for
eksempel: udvikling i normerne, udvikling og ændringer i lovgivningen,
udvikling af nye brugsteknikker, inkompatibilitet med andet udstyr, osv.
Modifikationer, reparationer
Forsøg ikke at modificere dit produkt, medmindre modifikationen
er godkendt af Petzl. En uautoriseret modifikation kan reducere
produktets effektivitet.
Reparationer skal udføres af Petzl. Kontakt Petzl hvis dit produkt skal
repareres.
Opbevaring, transport
Tør produktet efter brug og opbevar det i en taske.
Under opbevaring må produktet ikke udsættes for UV, fugt,
kemikalier, osv.
Sporing og markeringer
Markeringer og etiketter må ikke fjernes. Du skal checke at produktets
markeringer er læselige under hele produktets levetid.
Garanti
Dette produkt har 3 års garanti mod alle defekter i materialer og
fremstilling. Undtagelser i garantien: Normal slitage, oxidering,
modifikationer eller ændringer, forkert opbevaring, skade på grund af
uheld, ved forsømmelse, eller ved forkert anvendelse af produktet.
PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved
uheld eller nogen anden form for skade, som opstår ved brug af dette
produkt.