Lifestyle, I. grunden til, at din læge har foreskrevet ilt – AirSep MN112-1 User Manual
Page 191

LifeStyle
™
AirSep
®
Corporation
AirSep’s tranportable LifeStyle™ iltkoncentrator
Denne patienthåndbog vil gør dig fortrolig med AirSep’s tranportable LifeStyle™
iltkoncentrator. Sørg for at læse og forstå alle de oplysninger, der findes i
denne håndbog, inden du tager LifeStyle-enheden i brug. Har du spørgsmål,
hjælper din udstyrsleverandør gerne.
• Hvis LifeStyle-enheden ikke fungerer korrekt, hvis du føler dig dårlig eller
utilpas, eller hvis du ikke kan høre og/eller føle iltpulsen, bedes du øjeblikkeligt
kontakte din udstyrsleverandør og/eller din læge.
• Denne enhed må ikke anvendes til livsopretholdende formål. Geriatriske,
pædiatriske eller andre patienter, der ikke kan kommunikere ubehag eller høre/
se alarmerne under brug af koncentratoren, kan kræve yderligere overvågning.
En læge bør konsulteres øjeblikkeligt, hvis patienten viser tegn på ubehag.
• Denne enhed leverer meget ren ilt , som fremmer hurtig forbrænding. Tillad
ikke rygning eller åben ild inden for halvanden meter af (1) denne enhed, eller
(2) noget ilt-bærende tilbehør. Anvend ikke olie, fedt eller petroleumsbaserede
produkter på eller tæt ved LifeStyle. Afbryd elledningen fra stikkontakten, inden
du rengør eller servicerer enheden.
• Ved udendørs anvendelse af LifeStyle med AC-adapteren, må adapteren kun
sættes i en stikkontakt, der er beskyttet med et HFI-relæ. LifeStyle bør ikke
anvendes i regnvejr, når enheden anvendes udendørs med AC-adapteren.
I. Grunden til, at din læge har foreskrevet ilt
Mange mennesker lider af forskellige hjerte-, lunge- og andre
luftvejssygdomme. Et væsentligt antal af disse patienter kan have fordel af
supplerende iltbehandling i hjemmet, på rejser eller ved deltagelse i daglige
aktiviteter udenfor hjemmet.
Ilt er en gas, som udgør op til 21% af den indendørsluft, vi indånder. Kroppen
er afhængig af en konstant iltforsyning, for at kunne fungere ordentligt. Din
læge har foreskrevet dig en supplerende iltbehandling, fordi din krop ikke kan
optage ilt nok fra almindelig indendørsluft. Ilt er et ikke-vanedannede
medikament, og din læge har foreskrevet en iltstrøm, der er tilstrækkelig til at
forbedre din tilstand.
Husk på, at ikke-autoriseret iltbehandling kan være farlig. Du skal søge
medicinsk rådgivning, inden du anvender denne iltkoncentrator. Den
udstyrsleverandør, der har leveret dit iltudstyr, vil vise dig, hvordan du indstiller
den foreskrevne iltstrømshastighed.
• Det er meget vigtigt at vælge det foreskrevne iltstrøm-niveau. Forøg eller
formindsk ikke iltstrømmen uden at dette er aftalt med lægen.
• Brug kun den transportable LifeStyle iltkoncentrator under søvn, hvis dette er
anbefalet af en erfaren læge.
1-DA
DA