Anvendelsesområder, Vigtig information, Liste over dele – Petzl Веревки Petzl User Manual
Page 12: Kontrolpunkter, Kompatibilitet, Forholdsregler før brug, Semi-statisk rebs ydeevne, Supplerende information om en 365 standarden, Petzl generel information
12
R74 SEMI-STATIC ROPE R745000C (190209)
(DK) DANSK
Kun de foreviste teknikker i diagrammerne som ikke er overstreget eller vist
med et advarselstegn, er tilladt. Check www.petzl.com regelmæssigt for at
finde de nyeste opdaterede dokumenter.
Kontakt PETZL hvis du er i tvivl eller ikke forstår disse dokumenter.
1. Anvendelsesområder
Dette udstyr er et personligt værnemiddel.
EN 1891 type A semi-statisk reb (kernmantel reb).
Type A reb er bedre egnet end type B reb til erhvervsklatring og
arbejdspositionering.
Dette reb kan anvendes til erhvervsklatring, arbejdspositionering,
redningsarbejde, huleudforskning og canyoning.
Det kan anvendes som arbejdsreb eller sikringsreb. Petzl’s reb har forskellige
farver så de er nemmere at identificere (arbejdsreb, sikringsreb, osv.).
Ved progression med klatreteknikker, skal der anvendes at dynamisk reb.
VIGTIGT, differencier mellem dit EN 892 dynamiske reb, EN 1891 type A eller
type B semi-statiske reb og EN 564 prusiksnore.
Dette produkt må ikke belastes over dets styrkekapacitet eller blive brugt til
andre formål end det, den er designet til.
Reb er et personligt værnemiddel som skal sikre brugeren. Anvend dem ikke
til at hejse objekter med (det kan beskadige rebet).
ADVARSEL
Aktiviteter som involverer anvendelse af dette produkt er forbundet med
risici og dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger og beslutninger.
Før brug af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktioner før brug.
- Få specifik træning i korrekt brug.
- Blive bekendt med udstyrets kapaciteter og begrænsninger.
- Forstå og accepter risikoen.
Manglende respekt for disse advarsler kan resultere i alvorlige skader
eller dødsfald.
Ansvar
ADVARSEL, det er nødvendigt med specifik træning i praktisk anvendelse af
udstyret før anvendelse.
Dette produkt må kun bruges af kompetente og ansvarlige personer eller
bruges under direkte og visuel kontrol af en kompetent og ansvarlig person.
Tilstrækkelig forståelse af korrekte teknikker og metoder for beskyttelse er dit
eget ansvar.
Du tager personligt risikoen og ansvaret for skader eller dødsfald som opstår
ved forkert anvendelse af produktet i alle tænkelige situationer. Hvis du ikke
kan eller ikke er i en position til at påtage dig ansvaret eller tage denne risiko,
så anvend ikke udstyret.
2. Vigtig Information
Rebets levetid:
Forlæng rebets levetid (bedre strømpe/kerne), rebet lægges i vand 24 timer før
brug første gang. Dette fjerner overskydende farve og andet som er anvendt
i produktionen. Rebet skal tørre langsomt. Det vil krympe cirka 5 % (5 m
for hver 100 m). Tag forbehold for dette, når der skal udregnes specifikke
længder.
Et reb som anvendes hyppigt kan krympe yderligere 5 %.
Undgå hurtig nedfiring. Strømpen beskadiges og kan fremskynde slitagen. En
nedfiringsbremse kan blive så varm at den smelter rebets fibre (230 °C).
Undgå vrid og knuder på prusikken
Pak rebet i en taske, derved reduceres muligheden for at rebet laver knuder
og vrid på sig selv.
Markeringer
Husk at markere afskårne rebender korrekt, A & B for statiske reb, 1 & 1/2 for
dynamiske reb. Vi anbefaler at markere nye reblængder i enderne af rebet. Nye
reblængder skal altid have en kopi af den tekniske notits.
Chokbelastning
Under et fald kan reb som er støvede, sandede eller våde gøre
chokbelastningen større.
Chokbelastningen øges alt afhængigt af hvor slidt rebet er.
Anvendelseshistorik
Anvend ikke et reb hvis du ikke ved om det har været udsat for et kraftigt fald
(f.eks. faktor 2 fald) eller det har skader som ikke kan ses med det blotte øje.
3. Liste over dele
Reb
(1) Kerne, (2) Strømpe, (3) Strømpetape.
Mulighed for et syet øje
(4) Syning, (5) Tråd, (6) Rebbeskytter.
Markeringer
(7) Informativt mærke i hver ende af rebet.
Materialer
Nylon (reb), polyuretan (rebbeskytter), polyester (syninger tråd).
4. Kontrolpunkter
Før brug
kontroller visuelt rebets fulde længde. Der må ikke være brandmærker, rifter,
afskårne eller flossede fibre, osv.
kontroller rebet i 30 cm intervaller, vend og drej rebet for en komplet kontrol
af rebet hele vejen rundt.
Anvend dine fingre for at kontrollere om kernen og strømpen er beskadiget
(bløde områder, kernen knækker, løse tråde). Indvendige skader kan opstå ved
at bøje rebet hele tiden eller ved hyppig belastning (rebet strækkes), under
skærpede forhold kan fugt samles som solide partikler og sætte sig i rebet.
Syede øjer
Kontroller stropper og remme for slitage, skader på grund af varme
eller kontakt med kemiske produkter, osv. Vær specielt opmærksom
på beskadigede samt iturevne fibre. Fjern rebbeskytteren og kontroller
syningerne. Sæt rebbeskytteren på plads igen.
Under brug
Det er vigtigt regelmæssigt at inspicere produktets tilstand.
For information om inspektionsprocedurerne for PVM se www.petzl.com/ppe
eller på en PETZL PVM CD-ROM.
Kontakt PETZL hvis der er tvivl om produktets tilstand.
5. Kompatibilitet
Kontroller at produktet er kompatibelt med det andet udstyr i systemet
(kompatibilitet = god funktionel interaktion).
VIGTIGT, et nyt og uvasket reb kan virke glat og glider derfor nemmere
gennem en rebbremse eller hænderne.
Kontroller at de mekanismer (f.eks. en rebbremse) er kompatible med rebet
(se brugsanvisningen på de øvrige produkter).
Alt udstyr som er fastgjort til rebet (ankre, låselige karabiner,
falddæmpere osv.) skal opfylde gældende EN standarder.
kontroller at der ikke er grater eller skarpe kanter på karabinerne eller andet
udstyr som anvendes med rebet (risiko for beskadigelse af rebet).
En inkompatibel forbindelse kan ved et uheld afbryde forbindelsen, skabe brud
eller påvirke sikkerhedsfunktionen af andet udstyr.
6. Forholdsregler før brug
6A. Den anbefalede knude er et opstrammet 8-talsknob med en rebende på
minimum 10 cm. Glem ikke at binde en stopknude for enden af rebet (dobbelt
fiskeknude, se tegning).
6B. ADVARSEL FARE, to reb eller et reb og en slynge som gnider mod
hinanden, kan generere så meget varme at rebet eller slyngen knækker.
ADVARSEL FARE, undgå al kontakt med skarpe kanter eller slidende
overflader. Beskyt dit reb (PROTEC, ROLL MODULE, SET CATERPILLAR).
Reducer chokbelastningen i et fald, ved at holde rebet mellem dig og ankeret
stramt.
6C. Syede øjer
Anvend ikke et reb med syede øjer uden rebbeskytteren. Syningerne slides
hurtigere.
Anvend aldrig 2 karabiner i samme syede øje. Belastes øjet i to retninger
samtidig, kan syningerne tage skade.
6D. Opstrammet reb
ADVARSEL, et opstrammet reb forankret med en rebbremse/rebklemme kan
tage skade i tilfælde af overbelastning.
ADVARSEL, Belastes et reb (f.eks. i en rebbane) i rebets midtpunkt, kan
ankerne og rebet bliver belastet over deres styrkekapacitet (se tegning).
6E. Beskyt dit reb
ADVARSEL, kemikalier (dampe, syre, olie, benzin, osv.) kan ødelægge et rebs
fibre. Beskyt dit reb. Maling eller cement kan ændre rebets ydeevne og styrke.
7. Semi-statisk rebs ydeevne.
Forklaring af standard tests:
Faldfaktor f
Længden mellem faldet og længden af reb som standser faldet.
Chokbelastning F
Chokbelastning på en person som overføres til et faldsikringssystem (anker,
karabiner, reb, osv.).
Den dynamiske ydeevnes værdier, måles i et fald med en faldfaktor på 0,3 med
en belastning på 100 kg (type A reb). Disse værdier skal være mindre end 6 kN
i overensstemmelse med EN 1891 standarden.
Antal af fald
Udregnet med en mekanisme som udløser et faldfaktor 1 fald hver tredje
minut (rebets ende er afsluttet med et 8-talsknob). Rebet skal kunne modstå 5
fald med en belastning på 100 kg (type A reb).
Statisk brudstyrke
Brudstyrke når rebet udsættes for et langsomt træk. Type A reb skal kunne
modstå et træk på minimum 22 kN.
Det syede øjes statiske resistence.
Et 8 talsknob eller et syet øje i et type A reb skal kunne modstå en belastning
på minimum 15 kN i tre minutter.
8. Supplerende information om EN 365
standarden.
Redningsplan
Du skal have en redningsplan og hastigt kunne implementere den i tilfælde af
problemer, som kan opstå ved brug af dette udstyr.
Ankre
Systemets ankerpunkt skal befinde sig over brugerens position og skal
opfylde kravene for EN 795 standarden (minimumsbrudstyrke på 10 kN).
Frihøjde: mængde af fri plads under brugeren
Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at forebygge, at
man ikke rammer forhindringer i tilfælde af fald. Specifikke metoder til
udregning af frihøjde kan findes i brugsanvisningen for de andre komponenter
(falddæmpere, mobil faldsikring, osv.).
Diverse
- Ved brug af flere systemer samtidig kan der opstå livstruende situationer.
Et systems funktion kan påvirke et andet, derfor skal systemerne og
forankringerne være fastgjort uafhængigt af hinanden.
- Brugerne skal være medicinsk i stand til at klare aktiviteter i højder.
- Brugsanvisningen som følger med produktet skal følges nøje.
- Brugere skal have brugsanvisninger på det pågældende udstyr, oversat til det
lands sprog hvori produkterne anvendes.
9. Petzl generel information
Levetid / Kassering af udstyr
Petzl produkter af plastik eller tekstiler, har en maksimal levetid på op til 10 år
fra produktionsdatoen. Metalprodukter har ubegrænset levetid.
VIGTIGT: nogle hændelser kan reducere produktets levetid til én gangs brug,
afhængig af anvendelsesform og arbejdsmiljø (slidende arbejdssituationer,
skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemikalier, osv.).
Et produkt skal kasseres når:
- Det er mindst 10 år gammelt og lavet af plastik eller tekstiler.
- Det har været udsat for kraftig belastning (eller fald).
- Produktet godkendes ikke under inspektion. Du er i tvivl om det er holdbart
nok.
- Du ikke kender udstyrets fulde anvendelseshistorik.
- Produktet bliver forældet på grund af udvikling og ændringer i lovgivningen,
anvendelsesteknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.
Ødelæg kasseret udstyr for at undgå yderligere brug.
Produktinspektion
I tillæg til inspektionen før og under brug, bør der gennemføres en
dybdegående kontrol af en kompetent kontrollør. Intervallerne mellem
kontrollen vurderes i forhold til anvendelsesform, hyppighed samt gældende
lovgivning. Petzl anbefaler inspektion af produktet hver 12 måned.
Fjerne ikke markeringer og mærkater. Dette reducerer produktets sporbarhed.
Dette dokument registrerer følgende detaljer: Udstyrstype, model, navn og
oplysninger om producent og leverandør. Identifikationsmetoder (serie eller
individuel nummerering ) fabrikationsår, dato for brug første gang, navn på
bruger samt vigtig information om vedligeholdelse og brugsfrekvens, oversigt
over intervaller af inspektionerne (dato / kommentarer og noterede fejl / navn
og underskrift af den kompetente person som udførte inspektionen / anslået
dato for næste inspektion).
Se et eksempel på www.petzl.fr/ppe eller på Petzl PPE CD-ROM.
Opbevaring, transport
Opbevar produktet så det ikke udsættes for UV, kemikalier, ekstreme
temperaturer, osv. Rengør og tør produktet hvis nødvendigt.
Modifikationer, reparationer
Modifikationer og reparationer skal udføres af Petzl (undtagen udskiftning af
reservedele ).
3-års garanti
Mod produktionsfejl og defekter i materialer. Eksklusioner: normal slitage,
oxidering, modifikationer eller ændringer. Forkert opbevaring og dårlig
vedligeholdelse. Anvendelsformer som produktet ikke er designet til.
Ansvar
PETZL er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte konsekvenser ved uheld eller
nogen anden form for skade, som opstår ved brug af dette produkt.