beautypg.com

Ivoclar Vivadent VivaStyle 10% - 16% (At Home) User Manual

Page 13

background image

Anvendelse
– Når der er blevet foretaget en tandlægeundersøgelse og

varigheden af behandlingen er blevet bestemt,
administreres VivaStyle 10 % eller VivaStyle 16 % af
patienten derhjemme, som anvist af tandlægen.

– Den første behandling med et tandblegemiddel skal

udføres af en tandlæge eller under dennes overvågning,
hvis samme niveau af sikkerhed skal garanteres.
Efterfølgende skal blegegelen stilles til patientens
rådighed, således at denne kan fuldføre blegnings-
cyklussen derhjemme.

– Før VivaStyle 10 % eller VivaStyle 16 % anvendes skal

tandlægen nøje undersøge patientens medicinske
anamnese, informere patienten om appliceringsproceduren
og foretage en tandrensning på patienten. Det an-
befales, at tandlægen monitorerer blegningsprocessen.

Trinvise anvisninger
1. Før anvendelse af VivaStyle-gelen skal du børste dine

tænder grundigt og bruge tandtråd.

2. Fjern sprøjtens hætte. Anbring en lille mængde gel på

ydersiden af hver tand i skinnen. Anvend kalibrerings-
markeringerne på sprøjten som en guide, når du trykker
materialet ud. Skinnen må ikke overfyldes med gel. Sæt
hætten tilbage på sprøjtens appliceringsspids.

3. Anbring den gelfyldte skinne på dine tænder. Du må

ikke trykke ind på skinnen, når du indsætter den.

4. Anvend en tandbørste, bomuldsrondel eller pegefinger

til at fjerne overskydende gel. Gelen må ikke synkes.

5. Bær skinnen som ordineret af din tandlæge, f.eks. en

time om dagen.

6. Fjern skinnen efter den ordinerede tidsperiode.
7. Skyl munden grundigt for at fjerne overskydende gel.

Spyt alt ud – du må ikke synke.

8. Rengør skinnen med en tandbørste under rindende

vand. Opbevar altid skinnen i den vedlagte æske.

9. Gentag behandlingen med VivaStyle-gelen hver dag,

hvis det er muligt, eller følg den tidsplan, din tandlæge
har lagt.

Bemærkninger
– Overfyldning af skinnen resulterer ikke i hurtigere eller

bedre resultater. Det kan i stedet irritere gummerne.

– Der må ikke spises, drikke eller ryges, når skinnen bæres.
– Indtil du er færdig med den komplette behandling

– skal du undgå at spise citrusfrugter og drikke

frugtsaft, da disse kan fremme hypersensibilisering;

– undgå, eller i det mindste forsøge at minimere,

indtagelse af kaffe, te, rødvin og cola samt undgå at
ryge for at forhindre risiko for misfarvning af
tænderne.

– Gelen bleger kun naturlige tænder. Efter behandlingen

matcher udseendet af eksisterende restaureringer måske
ikke de blegede tænder. Derfor skal disse restaureringer
udskiftes.

– Behandlingen med VivaStyle 10 % eller VivaStyle 16 %

skal fuldføres mindst to uger før placeringen af de
tandfarvede restaureringer.

– Tænderne kan ikke komme til at se hvidere ud end deres

naturlige farve.

Hvis du har spørgsmål om behandlingen eller du oplever
ubehagelig sensibilisering, bedes du kontakte din tandlæge-
klinik.

Advarsel
Undgå at gelen kommer i kontakt med hud, slimhinder og
øjne. Efter utilsigtet kontakt skylles det pågældende områ-
de med rigelige mængder vand. Hvis der opstår kontakt
med øjnene skal de straks skylles med rigelige mængder
vand, og der skal søges lægehjælp.

Opbevaringsanvisninger
– Beskyt VivaStyle-sprøjterne mod varme og sollys
– Må ikke anvendes efter holdbarhedsdatoens udløb
– Opbevares ved 2–28 °C

Opbevares utilgængeligt for børn!

Fremstilling af brugsanvisning: 2013-04/Rev. 0