beautypg.com

Dansk – AEG PS 305 DG User Manual

Page 51

background image

100

101

DE MEST ALMINDELIGE SNIT

GERINGSSKÆRING (FIG. 21)

Når der skal skæres gering, sættes saven i den ønskede

vinkel. Hold i håndtaget for at forskyde motorblokken til

den ønskede vinkel. Geringsskalaen har nogle

forhåndsindstillinger til forskellige savevinkler (i grader)

eller loftsprofillister.
Bemærk: Husk at løsne geringslåsegrebet, inden

geringsvinklen ændres.

SKRÅSNIT (FIG. 22)

Når der skal saves på skrå, vippes klingen til den

ønskede hældningsvinkel. Stå til venstre for håndtaget

for at udføre snittet.

EKSTRA GLIDEANSLAG

Når klingen sættes på skrå mod venstre, skal det

bagerste anslag flyttes til en anden stilling.

Slæk anslagets låseanordning, og skub det mod venstre

eller højre alt efter klingens hældningsretning. Anbring

anslaget så tæt ved klingeskærmen som muligt for at

kunne fastholde emnet bedst muligt. Spænd låse-

anordningen, og afprøv forløbet "ubelastet" uden

elektrisk strøm. Man kan således kontrollere afstanden

mellem anslaget og klingeskærmen. Til visse dobbelte

komplicerede geringsskæringer kan det være nødvendigt

at fjerne det ekstra glideanslag, så det ikke sidder i vejen

under savningen. Når snittet er afsluttet, skal det ekstra

glideanslag sættes på plads igen eller forskydes.

ANVENDELSE AF GERINGSSKALA

Med geringsskalaen kan saven indstilles hurtigt og

præcist med 1/2° nøjagtighed (Fig. 16).

DOBBELT GERINGSSKÆRING

Når der skal skæres dobbelt gering, vælges den ønskede

hældnings- og geringsvinkel.

SAVNING AF KRUMME TRÆEMNER (FIG. 23)

Inden emnet saves, kontrolleres, om det har slået sig.

Hvis emnet har slået sig, skal det lægges med den

udadhvælvede side op mod anslaget som vist på

figur 23. Emnet må ikke saves, hvis det ikke ligger rigtigt,

eller hvis de ekstra glideanslags holder ikke er monteret.

Ellers risikerer emnet at klemme klingen. Emnet kan

pludselig springe tilbage eller flytte sig, så hånden

rammer klingen.

ANVENDELSE AF EMNESPÆNDEANORDNING

(FIG. 24)

ADVARSEL

Pas på, emnet ikke bliver slynget ud. Følg

nedenstående anvisninger for at forhindre emnet

i at vride sig mod klingen:

Fasthold altid emnet enten med hånden eller med en

spændeanordning på saven.

Fasthold kun emnet på den ene side af klingen.

Klingen kan slynge et afsavet emne ud, hvis

arbejdsstykket fastspændes på begge sider af klingen.

Læs og overhold anvisningerne i denne

brugervejledning.

Denne sav er konstrueret til at gøre savearbejdet

lettere. Læs alle anvisningerne, inden saven tages i

brug, og vær sikker på at have forstået dem.

Afprøv altid forløbet ubelastet uden elektrisk strøm,

dvs. med stikforbindelsen afbrudt, inden snittet

udføres. Indstil og juster saven først. Undersøg om

klingen og motorblokken kan sættes i alle mulige

stillinger uden at møde forhindringer. Emnespænde-

anordningen kan monteres til højre eller til venstre for

klingen. Sørg for, at spændeanordningen ikke sidder i

vejen for klingens gennemløb eller spærrer for

klingeskærmen eller motoren. Ellers flyttes den til en

anden position.

Stram spændeanordningen godt, så emnet er

forsvarligt fastholdt mellem anordningen og anslaget,

holderen eller bundpladen. Der må ikke være noget

mellemrum mellem saven og arbejdsstykket.

Spændeanordningen må kun anvendes i lodret stilling.

Anbring arbejdsstykket på savebordet. Spænd

arbejdsstykket fast mod anslaget og bordet ved hjælp

af spændeanordningen. Men lad være med at spænde

det for hårdt. Spændeanordningen skal blot holde

emnet mod anslaget og bordet, ikke låse det fast.

Afprøv forløbet ubelastet uden elektrisk strøm.

Når saven er indstillet, sænkes motorblokken, som

om snittet skulle udføres. Se efter, at der ikke sidder

noget i vejen for snittet, og at der ikke kan opstå

farlige situationer. Eventuelt indstilles og justeres igen

for at kunne save med fuld sikkerhed.

Udfør snittet efter anvisningerne i denne

brugervejledning.

VIGTIGT

For at save nøjagtig gering på betryggende måde

udføres snittet, hvorefter start-stopknappen

slippes. Hold motorblokken i bund og hænderne i

samme stilling, indtil klingen er holdt op med at

dreje rundt. Løft derefter motorblokken op, og

fjern arbejdsstykket fra bordet.

SÆRLIGE SIKKERHEDSREGLER FOR

GRUNDSNIT

forskyd den nederste klingeskærms (19)

låseanordning for at gøre skærmen fri, tryk klingen

ned mod arbejdsstykkets overside og derefter mod

savens bagende for at udføre snittet.

FARE

Træk ALDRIG saven fremad for at lave et snit.

Klingen kan pludselig bevæge sig op på emnets

overside og vende mod brugeren.

Planlæg hvordan arbejdsstykket skal holdes og føres

fra start til afslutning.

DE MEST ALMINDELIGE SNIT

RADIAL GERINGSSKÆRING

Med radialgeringssaven kan der udføres to typer snit:

radialt snit:

- Slæk forskydningsstopknappen, træk savehovedet

fremad, før klingen ned i arbejdsstykket, og skub

savehovedet bagud for at afslutte snittet.

- Det radiale snit anvendes til brede emner.

enkelt snit (Fig. 21):

- Slæk forskydningsstopknappen, og sænk klingen for

at save arbejdsstykket.

- Det enkle snit anvendes til smalle emner.

ADVARSEL

Saven er for bekvemmelighedens og sikkerhedens

skyld udstyret med en klingebremse. Bremsen er

ikke en sikkerhedsanordning. Den må ikke

betragtes som erstatning for savens klingeskærm.

Hvis klingen ikke stopper efter 6 sekunder, trækkes

stikket ud af stikkontakten, og anvisningerne om

klingebremsen i afsnittet "Fejlfinding og

afhjælpning" følges, inden saven tages i brug igen.

FARE

Sæt aldrig klingen ned foran emnet for at save

det, mens klingen skubbes fremad. Klingens

bagerste del, som går opad, kan rive emnet ud

af hænderne.

Følg nedenstående anvisninger for at save

arbejdsstykker med max. 342,9 mm bredde og max.

88,9 mm tykkelse.

Anbring træemnet op mod anslaget, og spænd det

eventuelt fast med en spændeanordning.

Slæk forskydningsstopknappen.

Hold i håndtaget, og sæt saven således, at akslen

(klingens midte) befinder sig over arbejdsstykkets

forkant.

Start saven, og lad klingen komme op på fuld

hastighed.

Tryk på håndtaget for at sænke motorblokken,

og udfør snittet langs arbejdsstykkets profil.

Skub forsigtigt savhåndtaget mod anslaget for at

afslutte snittet.

Løft motorblokken op efter hvert snit.

Stands motoren, og vent til klingen er holdt op med at

dreje rundt, inden hænderne flyttes.

ENKELT SNIT (FIG. 20)

Skub savehovedet så langt bagud som muligt.

Stram forskydningsstopknappen.

Læg arbejdsstykket på bordet op mod anslaget,

og fasthold det om nødvendigt med en

spændeanordning.

Start saven, sænk savehovedet, og før klingen ned i

arbejdsstykket.

Stands saven, når snittet er afsluttet, og vent til

klingen er holdt op med at dreje rundt, inden

savehovedet løftes op.

KROPPENS OG HÆNDERNES STILLING

Sæt aldrig hænderne i nærheden af saveområdet.

Hold hænderne mindst 100 mm fra klingebanen.

Tryk emnet godt op mod anslaget for at forhindre det i

at bevæge sig mod savklingen.

Brug venstre hånd til at holde et arbejdsstykke

placeret til venstre for klingen og højre hånd til at

holde et arbejdsstykke placeret til højre for klingen.

Inden savningen påbegyndes, afprøves forløbet

"ubelastet" uden elektrisk strøm. Man kan således se,

hvor og hvordan savklingen løber.

Lad hænderne bliver i stillingen, indtil start-

stopknappen er sluppet, og klingen står helt stille.

ADVARSEL

Forsøg ikke at save små emner. De kan nemlig

ikke fastholdes forsvarligt. Hold altid hænderne i

sikker afstand fra klingen.

DANSK

DANSK