Ivoclar Vivadent Virtual 380 v.3 User Manual
Page 32

– Placering af Virtual 380-patronen:
(Vær også opmærksom på de separate anvisninger fra producenten af blandemaskinen)
1. Tag patronen og hold den således, at åbningerne vender opad.
2. Tag fat i ”snippen” på hætten over åbningerne og bøj denne ca. 90° opad. I denne
forbindelse bør der ikke anvendes unødig kraft.
3. Tag fat i ”snippen” med tommel- og pegefinger – medens De holder godt fast på patronen
med den anden hånd – og fjern hætten helt fra patronen. (Fig. 1)
4. Anbring patronen i blandemaskinen, som anvist af producenten. (Fig. 2)
5. Påbegynd – som anvist af producenten - udpresningen af aftryksmaterialet, indtil en lille
mængde materiale flyder ud af begge åbningerne på patronen. (Dette bør altid kontrolleres
ved starten af hver blandeproces.) Overskydende materiale aftørres forsigtigt i vertikal
retning, så det undgås, at de to komponenter blandes i åbningerne. (Fig. 3)
6. Anbring en af de medfølgende blandespidser på patronens åbninger, idet der tages hensyn
til de anvisninger, der er givet af blandemaskine-producenten. (Fig. 4)
(NB! Anvend kun blandespidser fra Ivoclar Vivadent – Spidser fra andre producenter passer
ikke nøjagtigt, så aftryksmaterialet vil i givet fald kunne løbe ud ved siden af åbningerne).
7. Hvis blandespidsen ikke er nem at placere, bør man kontrollere, om blandespidsens cen-
trale indvendige sekskant vender rigtigt i forhold til drivakslens sekskant.
8. Når blandespidsen er placeret korrekt, skubbes den blå låsering helt ned over
blandespidsen, hvorefter den drejes til højre (1/4 omdrejning), indtil den er rigtigt låst.
(Fig. 5)
9. Fyld det blandede aftryksmateriale i en separat intraoral aftrykssprøjte (kun Virtual 380
monophase) eller i en passende aftryksske.
10. Straks efter udpresning af materialet trækkes blandemaskinens kolbe helt tilbage, så et
vedvarende tryk på patronen og deraf følgende udslip af overskydende materiale fra
blandespidsen undgås.
11. Lad blandespidsen med det hærdede aftryksmateriale blive siddende som lukkeanordning
på patronens åbninger, indtil næste anvendelse skal finde sted. På denne måde undgås en
gensidig kontamination af base og katalysator og deraf følgende hærdning af materialet i
en af åbningerne.
NB! Ved arbejdsdagens ophør eller hvis blandemaskinen ikke anvendes i et længere
tidsrum, skal patronen fjernes fra blandemaskinen og opbevares lodret – med åbningerne
(lukket med blandekanyle eller hætte) opad.
– Forbehandling af aftryksske (applikation af ske-adhæsiv)
Det anbefales, at der anvendes en ske-adhæsiv (fx Virtual Tray Adhesive), så risikoen for forvrid-
ning, når aftrykket fjernes fra munden, reduceres.
Fig. 1
Fig. 2
Fig. 3
Fig. 4
Fig. 5