Ivoclar Vivadent Compoglass Flow v.1.pdf User Manual
Page 20
præpareres ikke, men rengøres med gummikop eller
roterende børste og pimpsten eller en anden egnet
tandrensningspasta (f.eks. Proxyt RDA 36). Kaviteten
rengøres med vandspray. Kontamination med spyt skal
undgås efter rengøring.
3. Tørlægning
Alt efter den kliniske situation tørlægges med vatruller
eller kofferdam. Ved tandhalsdefekter kan det være en
hjælp at bruge retraktionsfibre eller cervikalmatricer
(f.eks. Contour-Strip). Kaviteten tørblæses med oliefri
trykluft, hvor udtørring af dentinen skal undgås.
4. Beskyttelse af pulpa/bunddækning
Ved anvendelse af adhæsivet forsegles dentinkanalerne.
Efter denne behandling kan man som regel undgå
bunddækning. Kun ved meget dybe, pulpanære områder
skal disse arealer i kaviteten dækkes punktvis med et
calciumhydroxid præparat . Herefter påføres et tyndt
lag lyspolymeriserende glasionomercement (f.eks.
Vivaglass Liner).
5. Matriceanlæg/anbringelse af interdentalkile
Til kaviteter med approksimal involvering anvendes
transparente matricer. Stålmatricer kan også anvendes
(se punkt 7).
6. Applikation af adhæsiv
Eftersom Ivoclar Vivadent materialer er afstemt efter
hinanden anbefales det at anvende et adhæsiv fra Ivoclar
Vivadent . Efterfølgende beskrives anvendelsen af AdheSE,
et selvætsende emalje-dentin-adhæsiv. For yderligere
oplysninger henvises til brugsanvisningen for AdheSE.
AdheSE Primer appliceres med en pensel i 30 sek. på
kavitetsvæggene, begyndende med emaljen. Overskud af
Primer blæses væk med en kraftig luftpåblæsning indtil
der ikke længere kan ses bevægelser i overfladefilmen.
Derefter appliceres AdheSE Bond, der fordeles med
forsigtig luftpåblæsning for at undgå større ansamlinger,
og derefter lyspolymeriseres i 10 sek. (f.eks. med Astralis).
7. Applikation af Compoglass F
Compoglass Flow appliceres i lag på max. 3 mm (lyse
farver) og max. 2 mm (mørke farver = 340/A4 og 540/–).
Hvert lag belyses i 40 sekunder. Lyslederen skal holdes så
tæt på fyldningsmaterialet som muligt. Ved brug af metal-
matricer må lagtykkelsen max. være 2 mm da det kun er
muligt at belyse fra okklusalfladen. I disse tilfælde skal der
efter fjernelse af matricean-lægget lyspolymeriseres facialt
og lingualt/palatinalt.
8. Beslibning/okklusionskontrol/polering
Efter polymerisering fjernes overskuddet med egnede
finerere eller finkornede diamantbor. Approksimalt
overskud fjernes med fleksible disks, pudsestrips,
diamantfile, diamant- eller hårdmetalfinerbor. Okklusion
og artikulation afprøves og beslibes hvis nødvendigt.
Højglanspolering foretages med silikonepolerere
(f.eks. Politip P, Astropol P), pudseskiver og -strips.
Bemærk
– Arbejdstid:
Compoglass Flow er følsomt for blåt lys og
polymeriserer ved utidig belysning (indeholdende blåt
lys). Af denne grund skal intensiv belysning fra f.eks.
operationslampen reduceres eller lampen drejes væk
under applikation.
Advarsel
Kommer det uafbundne fyldningsmateriale Compoglass
Flow eller adhæsivet i øjnene skylles straks grundigt med
vand og der søges læge.
Efter hudkontakt skylles straks med sæbe og vand.
Uafbundet materiale kan i kontakt med mundslimhinden
virke let lokalirriterende. Reaktionen er reversibel.
Gentagen kontakt med uafbundet materiale kan føre til
en sensibilisering af prædisponerede personer.
Almindelige undersøgelseshandsker giver ingen
beskyttende virkning mod den sensibiliserende effekt af
metakrylater.
Opbevaring:
– Compoglass Flow må ikke anvendes efter udløb af
holdbarhedsdatoen.
– Compoglass Flow opbevares ved 2–28 °C.
– Efter åbning af folieposen er Compoglass Flow holdbar i
2 måneder. Materialet skal bruges inden denne frist.