beautypg.com

Dansk – AEG WS 9-115 User Manual

Page 43

background image

42

Dan

ADVARSEL! Læs alle sikkerhedsanvisninger og øvrige

vejledninger, også i den vedlagte brochure. I tilfælde af

manglende overholdelse af advarselshenvisningerne og instrukserne

er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.

Opbevar alle advarselshenvisninger og instrukser til senere

brug.

SIKKERHEDSHENVISNINGER

Fælles advarselshenvisninger til slibning, sandpapirslibning,

arbejde med trådbørster, polering og skærearbejde:
a) Dette elværktøj kan anvendes som sliber, sandpapirsliber,

trådbørste og skæremaskine. Læs og overhold alle advarsler,

instruktioner, illustrationer og data, som du modtager i

forbindelse med elværktøjet. Overholder du ikke følgende

instruktioner, kan du få elektrisk stød, der kan opstå brand og /eller

du kan blive kvæstet alvorligt.
b) Dette el-værktøj er ikke egnet til polering. Anvendes

el-værktøjet til formål, det ikke er beregnet til, kan der opstå farlige

situationer, som kan medføre kvæstelser.
c) Anvend kun tilbehør, hvis det er beregnet til dette

elværktøj og anbefalet af fabrikanten. En mulig fastgørelse af

tilbehøret til elværktøjet sikrer ikke en sikker anvendelse.
d) Den tilladte hastighed for indsatsværktøjet skal mindst

være så høj som den maksimale hastighed, der er angivet

på elektroværktøjet. Tilbehør, der drejer hurtigere end tilladt, kan

brække og de enkelte dele flyve fra hinanden.
e) Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal

svare til målene på dit elværktøj. Forkert målt indsatsværktøj

kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt.
f) Slibeskiver, flanger, slibebagskiver eller andet tilbehør

skal passe nøjagtigt til slibespindlen på dit elværktøj.

Indsatsværktøj, der ikke passer nøjagtigt på elværktøjets slibespindel,

drejer ujævnt, vibrerer meget stærkt og kan medføre, at man taber

kontrollen.
g) Brug ikke el-værktøjet, hvis det er beskadiget. Kontrollér

altid før brug indsatsværktøj som f.eks. slibeskiver for

afsplintninger og revner, slibebagskiver for revner, slid

eller stærkt slid, trådbørster for løse eller brækkede tråde.

Tabes el-værktøjet eller indsatsværktøjet på jorden, skal du

kontrollere, om det er beskadiget; anvend evt. et ubeskadiget

indsatsværktøj. Når indsatsværktøjet er kontrolleret og indsat,

skal du holde dig selv og personer, der befinder sig i nærheden,

uden for det niveau, hvor indsastværktøjet roterer, og lad

el-værktøjet køre i et minut ved højeste hastighed. Beskadiget

indsatsværktøj brækker for det meste i denne testtid.
h) Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug helmaske til

ansigtet, øjenværn eller beskyttelsesbriller, afhængigt af det

udførte arbejde. Brug afhængigt af arbejdets art støvmaske,

høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, der

beskytter dig mod små slibe- og materialepartikler. Øjenene skal

beskyttes mod fremmede genstande, der flyver rundt i luften og som

opstår i forbindelse med forskelligt arbejde. Støv- eller åndedrætsmaske

skal filtrere det støv, der opstår under arbejdet. Udsættes du for høj støj

i længere tid, kan du lide høretab.
i) Sørg for tilstrækkelig afstand til andre personer under

arbejdet. Enhver, der betræder arbejdsområdet, skal bruge

personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra emnet eller brækket

indsatsværktøj kan flyve væk og føre til kvæstelser også uden for det

direkte arbejdsområde.

j) Hold altid kun elværktøjet i de isolerede gribeflader,

når du udfører arbejde, hvor indsatsværktøjet kan ramme

bøjede strømledninger eller værktøjets eget kabel. Kommer

skæreværktøjet i kontakt med en strømførende ledning, kan maskinens

metaldele komme under spænding og give elektrisk stød.
k) Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøj. Taber du

kontrollen over elværktøjet, kan netkablet skæres over eller rammes, og

din hånd eller din arm kan trækkes ind i det roterende indsatsværktøj.
l) Læg aldrig elværktøjet til side, før indsatsværktøjet står

helt stille. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med

fralægningsfladen, hvorved du kan tabe kontrollen over elværktøjet.
m) Lad ikke elværktøjet køre, mens det bæres. Dit tøj kan blive

fanget ved en tilfældig kontakt med det roterende indsatsværktøj,

hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i din krop.
n) Rengør ventilationsåbningerne på dit el-værktøj med

regelmæssige mellemrum. Motorhuset trækker støv ind i huset, og

store mængder metalstøv kan være farligt rent elektrisk.
o) Brug ikke el-værktøjet i nærheden af brændbare materialer.

Gnister kan sætte ild i materialer.
p) Brug ikke indsatsværktøj, der transporterer flydende

kølemiddel. Brug af vand eller andre flydende kølemidler kan føre til

elektrisk stød.

Tilbageslag og tilsvarende advarsler
Tilbageslag er en pludselig reaktion, som skyldes, at et roterende

indsatsværktøj (slibemaskine, slibebagskive, trådbørste osv.) har sat sig

fast eller blokerer. Fastsættelse eller blokering fører til et pludseligt stop

af det roterende indsatsværktøj. Derved accelereres et ukontrolleret

el-værktøj mod indsatsværktøjets omningsretning på blokeringsstedet.
Sidder f.eks. en slibeskive fast eller blokerer i et emne, kan kanten på

slibeskiven, der dykker ned i emnet, blive siddende, hvorved slibeskiven

brækker af eller fører til et tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig så

hen imod eller væk fra betjeningspersonen, afhængigt af skivens

drejeretning på blokeringsstedet. Derved kan slibeskiver også brække.
Et tilbageslag skyldes forkert eller fejlbehæftet brug af el-værktøjet. Det

kan forhindres ved at træffe egnede forsigtighedsforanstaltninger, der

beskrives i det følgende.
a) Hold godt fast i el-værktøjet og sørg for at både

krop og arme befinder sig i en position, der kan klare

tilbageslagskræfterne. Anvend altid ekstrahåndtaget, hvis

et sådant findes, for at have så meget kontrol som muligt

over tilbageslagskræfterne eller reaktionsmomenterne,

når maskinen kører op i hastighed. Betjeningspersonen

kan beherske tilbageslags- og reaktionskræfterne med egnede

forsigtighedsforanstaltninger.
b) Sørg for at din hånd aldrig kommer i nærheden af det

roterende indsatsværktøj. Indsatsværktøjet kan bevæge sig hen

over din hånd i forbindelse med et tilbageslag.
c) Undgå at din krop befinder sig i det område, hvor

el-værktøjet bevæger sig i forbindelse med et tilbageslag.

Tilbageslaget driver elværktøjet i modsat retning af slibeskivens

bevægelse på blokeringsstedet.
d) Arbejd særlig forsigtig i områder som f.eks. hjørner, skarpe

kanter osv. Forhindre at indsatsværktøjet slår tilbage fra

emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har tendens

til at sætte sig fast, når det anvendes i hjørner, skarpe kanter eller hvis

det springer tilbage. Dette medfører, at man taber kontrollen eller

tilbageslag.
e) Anvend ikke en kædesavklinge eller en tandet savklinge. Et

sådant indsatsværktøj fører ofte til et tilbageslag eller at man mister

kontrollen over elektroværktøjet.

Dansk