beautypg.com

Skil 9345 AG User Manual

Page 33

background image

33

g) Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan

monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og

benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning nedsætter

risikoen for personskader som følge af støv.

4) OMHYGGELIG OMGANG MED OG BRUG AF

EL-VÆRKTØJ

a) Undgå overbelastning af maskinen. Brug altid en

maskine, der er beregnet til det stykke arbejde, der

skal udføres. Med den rigtige maskine arbejder man

bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.

b) Brug ikke en maskine, hvis afbryder er defekt. En

maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og skal

repareres.

c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern akkuen,

inden maskinen indstilles, der skiftes tilbehørsdele,

eller maskinen lægges fra. Disse

sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af

maskinen.

d) Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns

rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er

fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst

disse instrukser, benytte maskinen. El-værktøj er

farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.

e) Maskinen bør vedligeholdes omhyggeligt. Kontroller,

om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder

fast, og om delene er brækket eller beskadiget,

således at maskinens funktion påvirkes. Få

beskadigede dele repareret, inden maskinen tages i

brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte maskiner.

f) Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene.

Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe

skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er

nemmere at føre.

g) Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht.

disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og

det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af

værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte

anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.

5) SERVICE

a) Sørg for, at maskinen kun repareres af kvalificerede

fagfolk, og at der kun benyttes originale

reservedele. Dermed sikres størst mulig

maskinsikkerhed.

SIKKERHEDSINSTRUKTIONER FOR VINKELSLIBERE

1) SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR ALLE ARBEJDE

a) Dette el-værktøj kan anvendes som sliber,

sandpapirsliber, trådbørste, og skæremaskine. Læs

og overhold alle advarsler, instruktioner,

illustrationer og data, som du modtager i

forbindelse med el-værktøjet. Overholder du ikke

følgende instruktioner, kan du få elektrisk stød, der kan

opstå brand og /eller du kan blive kvæstet alvorligt.

b) Dette elektriske værktøj anbefales ikke til polering.

Hvis man anvender det elektriske værktøj til andet end det

beregnede formål, kan der opstå fare og personskade.

c) Anvend kun tilbehør, hvis det er beregnet til dette

el-værktøj og anbefalet af fabrikanten. En mulig

fastgørelse af tilbehøret til el-værktøjet sikrer ikke en

sikker anvendelse.

d) Den tilladte hastighed for indsatsværktøjet skal

mindst være så høj som den max. hastighed, der er

angivet på el-værktøjet. Tilbehør, der drejer hurtigere

end tilladt, kan blive ødelagt.

e) Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse

skal svare til målene på dit el-værktøj. Forkert målte

indsatsværktøjer kan ikke afskærmes eller kontrolleres

tilstrækkeligt.

f) Indsatsværktøj med gevindindsats skal passe

nøjagtigt på slibespindlens gevind. Ved

indsatsværktøj, der monteres med en flange, skal

indsatsværktøjets huldiameter passe til flangens

holdediameter. Indsatsværktøj, der ikke fastgøres

nøjagtigt på el-værktøjer, drejer ujævnt, vibrerer meget

stærkt og kan medføre, at man taber kontrollen.

g) Brug ikke el-værktøjet, hvis det er beskadiget.

Kontrollér altid før brug indsatsværktøj som f.eks.

slibeskiver for afsplintninger og revner, slibebagskiver

for revner, slid eller stærkt slid, trådbørster for løse

eller brækkede tråde. Tabes el-værktøjet eller

indsatsværktøjet på jorden, skal du kontrollere, om

det er beskadiget; anvend evt. et ubeskadiget

indsatsværktøj. Når indsatsværktøjet er kontrolleret

og indsat, skal du holde dig selv og personer, der

befinder sig i nærheden, uden for det niveau, hvor

indsastværktøjet roterer, og lad el-værktøjet køre i et

minut ved højeste hastighed. Beskadiget indsatsværktøj

brækker for det meste i denne testtid.

h) Brug personligt beskyttelsesudstyr 4. Brug

helmaske til ansigtet, øjenværn eller

beskyttelsesbriller, afhængigt af det udførte

arbejde. Brug afhængigt af arbejdets art støvmaske,

høreværn, beskyttelseshandsker eller

specialforklæde, der beskytter dig mod små

slibe- og materialepartikler. Øjenene skal beskyttes

mod fremmede genstande, der flyver rundt i luften og

som opstår i forbindelse med forskelligt arbejde. Støv-

eller åndedrætsmaske skal filtrere det støv, der opstår

under arbejdet. Udsættes du for høj støj i længere tid, kan

du lide høretab.

i) Sørg for tilstrækkelig afstand til andre personer

under arbejdet. Enhver, der betræder

arbejdsområdet, skal bruge personligt

beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra emnet eller

brækkede indsatsværktøjer kan flyve væk og føre til

kvæstelser også uden for det direkte arbejdsområde.

j) Hold altid kun el-værktøjet i de isolerede gribeflader,

når du udfører arbejde, hvor indsatstilbehøret kan

ramme bøjede strømledninger eller el-værktøjets

eget kabel. Kontakt med en spændingsførende ledning

kan også sætte el-værktøjets metaldele under spænding,

hvilket kan føre til elektrisk stød.

k) Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøj.

Taber du kontrollen over el-værktøjet, kan netkablet

skæres over eller rammes, og din hånd eller din arm kan

trækkes ind i det roterende indsatsværktøj.

l) Læg aldrig el-værktøjet til side, før indsatsværktøjet

står helt stille. Det roterende indsatsværktøj kan komme

i kontakt med fralægningsfladen, hvorved du kan tabe

kontrollen over el-værktøjet.

m) Lad ikke el-værktøjet køre, mens det bæres. Dit tøj

kan blive fanget ved en tilfældig kontakt med det

roterende indsatsværktøj, hvorved indsatsværktøjet kan

bore sig ind i din krop.