beautypg.com

Sikkerhedsinstrukser for overfræser, Miljø, Gode råd – Dremel Столик для фрезерования User Manual

Page 20

background image

20

d. Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgle, inden maskinen tændes.

Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende

maskindel, er der risiko for personskader.

e. Overvurdér ikke dig selv. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes,

og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere

maskinen, hvis der skulle opstå uventede situationer.

f. Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller

smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig.

Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker

eller langt hår.

g. Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det

vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af dette udstyr

nedsætter risikoen for personskader som følge af støv.

h.

Arbejd ikke med asbestholdige materialer (asbest kan

fremkalde kræft)

i.

De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal følges, da

der kan frembringes støv under arbejdet, som kan være

sundhedsskadeligt, brandfarligt eller eksplosivt (visse typer kan

være kræftfremkaldende). Brug en støvmaske og et støv/spånudkast,

hvis dette kan kobles til.

OMHYGGELIG BRUG OG HÅNDTERING

AF EL-VÆRKTØJ

a. Overbelast ikke maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet

til det stykke arbejde, der skal udføres. Med den rigtige maskine

arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne

effektområde.

b. Brug ikke en maskine, hvis afbryder er defekt. En maskine, der ikke

kan startes og stoppes, er farlig og skal repareres.

c. Træk stikket ud af stikkontakten, inden maskinen indstilles, der skiftes

tilbehør, eller maskinen lægges fra. Disse sikkerhedsforanstaltninger

forhindrer utilsigtet start af maskinen.

d. Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns rækkevidde. Lad

aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har

gennemlæst disse instrukser, benytte maskinen. El-værktøj er farligt,

hvis det benyttes af ukyndige personer.

e. Maskinen bør vedligeholdes omhyggeligt. Kontrollér om bevægelige

dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket

eller beskadiget, således at maskinens funktion påvirkes. Få

beskadigede dele repareret, inden maskinen tages i brug. Mange

uheld skyldes dårligt vedligeholdte maskiner.

f. Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt

vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke

så hurtigt fast og er nemmere at føre.

g. Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser, og

sådan som det kræves for denne specielle værktøjstype. Tag hensyn

til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af

anvendelse af værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte

anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.

h. Brug skruetvinger eller andre redskaber for at sikre emnet, og læg

emnet på et stabilt underlag.

i. Brug kun originalt tilbehør.

SERVICE

a. Sørg for, at maskinen kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at

der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig

maskinsikkerhed.

SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR

OVERFRÆSER

GENERELT

• Dette værktøj må ikke bruges af personer under 16 år.

• Fjern altid først stikket fra kontakten, førend De foretager nogle

ændringer eller skifter tilbehør.

TILBEHØR

• Der må kun benyttes tilbehør, hvis godkendte omdrejningstal er

mindst så højt som værktøjets max. omdrejningstal i ubelastet

tilstand.

• Anvend aldrig beskadigede eller deformerede fræsejern.

• Anvend kun skarpe fræsejern.

• Beskyt tilbehør mod slag, stød og fedt.

INDEN BRUG

• Undgå skader forårsaget af skruer, søm eller andre materialer i

arbejdsstykket; fjern disse før De begynder at arbejde.

• Kontrollér altid at forsyningsspændingen er den samme som den

spænding, der er anført på værktøjets navneskilt (værktøj med

betegnelsen 230V eller 240V kan også tilsluttes til 220V).

• Støv fra materiale som f.eks. maling, der indeholder bly, nogle

træsorter, mineraler og metal kan være skadeligt (kontakt med

eller indånding af støvet kan forårsage allergiske reaktioner og/

eller sygdomme i luftvejene hos den, der anvender værktøjet,

eller hos omkringstående); bær en støvmaske og arbejd med en

støvudsugningsanordning, hvor en sådan kan sluttes til.

• Følg de nationale krav, hvad angår støv, for de materialer, du

ønsker at arbejde med.

• Sørg for at der er slukket for værktøjet, når stikket sættes i

stikkontakten.

UNDER BRUG

• Hold altid ledningen væk fra bevægelige dele.

• Brug ikke værktøjet, hvis kablet eller sålen

(= beskyttelsesskærmen) er beskadiget; få det skiftet ud af en

anerkendt fagmand.

• Hold hænder og fingre væk fra fræsejernet, mens fræseren er

tilsluttet stikkontakten.

• I tilfælde af elektrisk eller mekanisk fejlfunktion skal afbryderen

straks afbrydes og stikket tages ud af kontakten.

• Hvis fræsejernet bliver blokeret, hvilket medfører rykkende kræfter

på værktøjet, skal man omgående slukke for værktøjet.

• I tilfælde af strømafbrydelse eller når stikket ved et uheld trækkes

ud af stikkontakten, skal man omgående slukke for værktøjet for

at forhindre utilsigtet start.

• Påfør ikke så meget tryk på værktøjet, at det standser.

MILJØ

BORTSKAFFELSE

El-værktøj, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljørigtig

måde.

GÆLDER KUN I EU-LANDE

Smid ikke el-værktøj ud sammen med det almindelige

husholdningsaffald!

Iht. det europæiske direktiv 2002/96/EF om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk

udstyr indsamles separat og genbruges iht. gældende

miljøforskrifter.

GODE RÅD

• Brug rigtige fræsejern.

• Til parallel fræsning ved kanten af arbejdsstykket anvendes

sidestyret.

• Beskyt dig selv imod virkningerne af vibrationer ved at

vedligeholde værktøjet og dets tilbehør, ved at holde dine hænder

varme og ved at organisere dine arbejdsmønstre.