beautypg.com

Melissa 240-017 User Manual

Page 2

background image

INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse
denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom
på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme
brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om
apparatets funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt
• Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
• Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig

for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under
Garantibestemmelser).

• Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
• Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke

anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

• Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
• Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikkontakten med våde eller fugtige

hænder.

• Forlad ikke apparatet, når det er tændt.
• Børn skal være under opsyn, når apparatet er i brug.
• Brug aldrig apparatet uden udblæsningsfilter (HEPA-filter), motorfilter og

støvpose monteret, da dette kan ødelægge apparatet.

• Brug kun tilbehør, der er fremstillet eller anbefalet af producenten.

Brug af apparatet
• Benyt ikke apparatet på våde overflader.
• Vær særligt forsigtig ved støvsugning af trapper på grund af risikoen for at falde.
• Støvsug ikke tændstikker, varm aske, cigaretskod, hårde og skarpe genstande,

våde eller fugtige emner, brændbare materialer (benzin, opløsningsmidler e.l.)
eller dampe fra disse.

• Brug ikke apparatet til at støvsuge fint byggestøv – f.eks. støv fra gipsplader,

murstøv og lignende.

• Sørg for at holde beklædning, hår og kropsdele på afstand af apparatets

indsugning og bevægelige dele.

• Apparatets indsugning og udblæsning må ikke tildækkes.

Ledning og stik
• Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.
• Sluk apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, når det ikke er i brug, og før

du skifter støvpose samt rengør eller udskifter filtrene.

o Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men
tag fat om selve stikket.
o Sørg for at holde fast i stikket, når ledningen rulles op, så det ikke slår imod
apparatet eller andre genstande i nærheden.
• Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke

apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet
beskadiget på anden måde.

• Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og

om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere
apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder
ind under garantien. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet,
bortfalder garantien.

Batterier
• Kontrollér, at batteriernes plus- og minuspoler vender rigtigt, da forkert isatte

batterier kan beskadige apparatet.

• Tag batterierne ud af håndtaget, hvis apparatet ikke skal bruges i længere tid.
• Udskift altid begge batterier på én gang.
• Bland aldrig forskellige batterityper (f.eks. almindelige og genopladelige

batterier), gamle og nye batterier eller batterier af forskellige fabrikater.

OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1. Åbningsknap
2. Ledning med stik
3. Indikatorpanel
4. Udblæsningshul (med

udblæsningsfilter)

5. Møbelmundstykke
6. Fuge- og børstemundstykke
7. Teleskoprør
8. Låseknap
9. Låsetapper
10. Slange
11. Slangekobling
12. Støvposeholder
13. Støvpose
14. Mundstykkeholder
15. Gulvmundstykke
16. Håndtag
17. Tænd/sluk-knap
18. Knap til ledningsoprul
19. Udblæsningsfilter (HEPA-filter)
20. Udblæsningsfilterholder
21. Motorfilterholder
22. Filterpude
23. Knapper til justering af sugestyrke
24. Start/stop-knap
25. Batterirum
26. Dæksel til batterirum

KLARGØRING AF APPARATET
VIGTIGT! Før apparatet tages i brug skal du åbne låget og sørge for, at motorfilteret
(21+22) og udblæsningsfilteret (19+20) samt støvposen (13) er monteret i apparatet
(se afsnittet Udskiftning af filtre og støvpose nedenfor).
• Fjernbetjeningen i håndtaget (16) bruger 2 stk. batterier størrelse "AAA".
o Fjern dækslet (26) fra batterirummet (25), og isæt batterierne.
o Kontrollér, at batteriernes plus- og minuspoler vender rigtigt, da forkert isatte
batterier kan skade apparatet.
o Tryk batteridækslet på plads igen.
o BEMÆRK! Uden batterier fungerer apparatet som en ganske almindelig
støvsuger, der kan tændes og slukkes på tænd/sluk-knappen (17).
• Montér slangen (10) på apparatet ved at stikke den ind i slangekoblingen (11), så

låsetapperne (9) klikker på plads, og slangen sidder fast.

• Montér teleskoprøret (7) i den modsatte ende af slangen. Teleskoprørets længde

kan justeres ved tryk på låseknappen (8).

• Montér det ønskede mundstykke (5, 6 eller 15) på teleskoprøret.

BRUG
• Træk ledningen (2) ud af apparatet. Ledningen må ikke trækkes længere ud end

til det røde mærke. Sæt stikket i stikkontakten, og tænd for strømmen.

• Tryk på tænd/sluk-knappen for at tænde og slukke apparatet.
• Under brug kan sugestyrken reguleres med betjeningsknapperne "+" og "-" (23)

på håndtaget. Sugestyrken kan aflæses på indikatorpanelet (3).

• Under brug kan du starte og stoppe støvsugningen med start/stop-knappen

(24). På indikatorpanelet blinker symbolet "MIN", når apparatet er stoppet.

• Gulvmundstykkets (15) børster har to indstillinger, som du kan skifte imellem

med knappen på oversiden af mundstykket:

o Ved støvsugning af hårde overflader (stengulve, trægulve osv.) skal
mundstykkets børster være fremme.
o Ved støvsugning af tæpper og måtter skal børsterne være trukket ind i
mundstykket.
• VIGTIGT! Hvis sugestyrken pludselig formindskes, skal du kontrollere, om

mundstykket eller slangen er blokeret, om filtrene er tilstoppede eller snavsede,
eller om støvposen er fuld. Brug aldrig apparatet, hvis det er tilfældet, da det kan
medføre uoprettelig motorskade. Fjern straks blokeringen, rengør filtrene, eller
udskift støvposen.

Tip til støvsugning
• På teleskoprøret sidder en mundstykkeholder (14), hvor du kan anbringe de

mundstykker, du regner med at få brug for i løbet af støvsugningen. Så er de
altid lige ved hånden.

• De forskellige mundstykker egner sig til hver sit formål. Prøv dig frem med f.eks.

møbelmundstykket (5) og fuge- og børstemundstykket (6), og se, hvad du synes
fungerer bedst i forskellige situationer.

• Det lille fugemundstykke kan bruges både med og uden børsterne, da disse let

kan vippes ind eller ud.

2

3

DK