Melissa 753-067 User Manual
Page 8
BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD
Inden du går i gang med at tilberede mad i beholdere, bør du
kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet af et
egnet materiale, da nogle plastarter kan blive "slatne" og
deforme, og da nogle keramiktyper kan sprække (især ved
opvarmning af små mængder mad).
For at teste om en beholder er egnet til brug i en
mikrobølgeovn, skal du gøre følgende:
•
Stil beholderen ind i mikrobølgeovnen.
•
Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i
beholderen.
•
Start mikrobølgeovnen, og lad den køre i 15-30 sek. på
højeste effekt.
•
Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du
undlade at benytte den i mikrobølgeovnen.
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du gerne bruge
følgende redskaber:
•
Glas og glasskåle
•
Stentøj (uglaseret og glaseret). Maden holder sig længere
varm i glaseret stentøj end i andre fade.
•
Plastbeholdere. De kan anvendes til mange
opvarmningsformål, men er ikke anvendelige til grill og
varmluft.
Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og phenol
kan ikke anvendes.
•
Porcelæn. Alt porcelæn uden metaldekorationer kan
anvendes i mikrobølgeovne, dog er ildfast porcelæn at
foretrække.
•
Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop
denne slags fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end
5 minutter på glasdrejetallerkenen. En passende isolator
som f.eks. en varmeprøvet tallerken skal placeres mellem
bruningsfadet og glasdrejetallerkenen for at undgå, at
glasdrejetallerkenen overophedes.
•
Stegefilm. Anvendes specielt i forbindelse med supper,
saucer, sammenkogte retter eller ved optøning. Kan også
anvendes som løs overdækning for at forhindre fedt m.v. i at
sprøjte ud i ovnrummet.
•
Køkkenrulle. Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og fedt.
F.eks. kan bacon lægges lagvist med køkkenrulle mellem
hvert lag. Det bliver så helt sprødt, da det ikke ligger i "sit
eget fedt". Hjemmebagt brød kan tages direkte fra fryseren,
pakkes ind i køkkenrulle og opvarmes i mikrobølgeovnen.
•
Våd køkkenrulle. Kan anvendes i forbindelse med fisk eller
grøntsager. Tildækning af maden forhindrer udtørring.
•
Pergamentpapir. Fisk, store grøntsager som blomkål,
majskolber og lign. kan indpakkes i vådt pergamentpapir.
•
Stegeposer. Er ideelle til kød, fisk og grøntsager. De må
imidlertid aldrig lukkes med metalclips, men skal lukkes til
med bomuldstråd. Prik små huller i posen, og læg den i
mikrobølgeovnen på en tallerken eller et glasfad.
Vigtigt!
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du ikke bruge
følgende redskaber:
•
Forseglet glas/flasker med små åbninger, da de kan
sprænge.
•
Almindelige termometre
•
Sølvpapir/foliebakker, da mikrobølgestrålerne ikke kan
trænge igennem det og dermed ikke kan koge maden.
•
Lukkede dåser/beholdere med tætsluttende låg, da der kan
komme et overtryk, som får dåsen/beholderen til at
sprænge.
•
Metalklemmer og andre låg/folier, der indeholder
metaltråde. De kan danne gnister i mikrobølgeovnen og skal
derfor fjernes.
•
Skåle/beholdere og indpakninger af metal, medmindre de er
udformet specielt til brug i mikrobølgeovne. Mikrobølgerne
reflekteres og kan ikke nå ind til maden gennem metallet.
•
Tallerkener, fade og skåle/beholdere med dekorationer af
metal, guld og sølv. De kan gå i stykker og/eller medføre, at
der dannes gnister i ovnrummet.
RENGØRING
Ved rengøring af mikrobølgeovnen bør du være opmærksom på
følgende punkter:
•
Sluk for mikrobølgeovnen, og tag stikket ud af stikkontakten
inden rengøring.
•
Brug ikke skurepulver, stålsvampe eller andre stærke
rengøringsmidler til rengøring af mikrobølgeovnens
indvendige og udvendige overflader, da disse
rengøringsmidler kan ridse fladerne.
•
Brug i stedet en klud fugtet med varmt vand, og tilsæt
eventuelt lidt opvaskemiddel, hvis mikrobølgeovnen er
meget beskidt.
•
Der må ikke trænge vand ind i ventilationsåbningerne.
•
Lad altid lågen stå åben, når du rengør betjeningspanelet,
så mikrobølgeovnen ikke starter under rengøringen.
•
Drejeringen og mikrobølgeovnens indvendige bund skal
rengøres jævnligt, så glasdrejetallerkenen kan dreje uhindret
rundt.
•
Glasdrejetallerkenen og drejeringen kan eventuelt rengøres i
en opvaskemaskine.
FØR DU HENVENDER DIG TIL EN REPARATØR
Hvis mikrobølgeovnen ikke vil starte:
•
Undersøg, om stikket er sat korrekt i stikkontakten. Hvis det
ikke er tilfældet, skal du tage stikket ud, vente 10 sekunder
og derefter sætte stikket i igen.
•
Undersøg, om der er sprunget en sikring/om sikringsrelæet
er slået fra. Hvis det ikke er tilfældet, kan du kontrollere, om
stikkontakten fungerer, ved at slutte et andet apparat til den.
•
Kontrollér, om lågen er lukket helt. Hvis den ikke er det,
sørger det automatiske sikkerhedssystem (via låsetapperne)
for, at mikrobølgeovnen ikke kan startes.
•
Kontrollér, om betjeningspanelet er indstillet korrekt, og om
timeren er aktiveret.
Hvis mikrobølgeovnen stadig ikke fungerer, skal du henvende dig
til en reparatør.
8
753067_IM 26/04/07 8:55 Side 8