Ordliste – Dell Projector 1200MP User Manual
Page 579
Ordliste
579
Ordliste
ANSI-lumen — En standard for måling af lysstyrke, som bruges til at
sammenligne projektorer.
Baggrundsbelyst — Betegner en fjernbetjening eller et kontrolpanel på
en projektor, hvis knapper og andre betjeningselementer er oplyst.
Båndbredde — Antal cyklusser pr. sekund (Hertz), der udtrykker forskellen
melllem den nedre og øvre frekvensgrænse for et frekvensområde. Betegner
også bredden på et frekvensområde.
Brændvidde — Afstanden fra en linses yderside til dens fokuseringspunkt.
dB — decibel — En enhed, der bruges til at udtrykke den relative forskel i effekt
eller intensitet, som regel mellem to akustiske eller elektriske signaler, der svarer
til ti gange logaritmen til forholdet mellem de to niveauer.
Diagonal skærmstørrelse — En metode til måling af størrelsen på en skærm
eller et projiceret billede. Der måles fra det ene hjørne til det modsatte hjørne.
En skærm, der er 3 m høj og 4 m bred, har en diagonal på 5 m. I dette dokument
antages det, at diagonalstørrelsen er for det traditionelle 4:3-forhold for et
computerbillede som i eksemplet ovenfor.
DLP — Digital Light Processing — En reflektionsteknologi til billedvisning,
som er udviklet af Texas Instruments og benytter små bevægelige spejle. Lys
sendes gennem et farvefilter til DLP-spejlene, som sammensætter RGB-farverne
til et billede, der projiceres op på skærmen. Kendes også under betegnelsen DMD.
DMD — DMD — Digital Micro-mirror Device— Hver DMD-enhed består af
tusindvis af mikroskopiske aluminiumsspejle, der er monteret på et skjult beslag
og kan vippes.
DVI — Digital Visual Interface — Definerer det digitale interface mellem
digitale enheder som f.eks. projektorer og pc’er. Enheder, der understøtter DVI,
kan forbindes digitalt, så konvertering til analog undgås, og billedet kan leveres
uden kvalitetstab.
Farvetemperatur — En metode til at måle en lyskildes hvidhed. Metal halid-
lamper har en højere temperatur end halogen- og glødelamper.
Frekvens — Elektroniske signalers gentagelsesrate i cyklusser pr. sekund.
Frekvens måles i hertz (Hz).
Hz — Frekvens for et vekslende signal. Se Frekvens.
Højde-bredde-forhold — Det mest populære forhold mellem billedets bredde
og højde er 4:3 (4 gange 3). Tidlige tv- og computerskærmformater har et højde-
bredde-forhold på 4:3, hvilket betyder, at billedets bredde er 4/3 gange højden.