beautypg.com

Melissa 753-087 User Manual

Page 2

background image

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af din nye mikrobølgeovn,
beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager
mikrobølgeovnen i brug. Vær særligt opmærksom på
sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at
gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at
genopfriske mikrobølgeovnens funktioner.

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Mikrobølgeovnen må kun bruges til det, den oprindeligt er
konstrueret til, dvs. til tilberedning af fødevarer til
husholdningsbrug.

Mikrobølgeovnen må kun bruges inden døre.

Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis ledninger eller stik er
beskadigede, hvis mikrobølgeovnen ikke fungerer korrekt,
eller hvis den f.eks. er blevet beskadiget pga. kraftige slag el.
lign.

Bloker eller tildæk ikke nogen ventilationsåbninger eller
udgange på mikrobølgeovnen.

Tænd ikke for mikrobølgeovnen, når den er tom. For at
mikrobølgeovnen skal kunne absorbere mikrobølgerne, skal
der være noget i den (fødevarer), ellers kan den tage skade.
Hvis du gerne vil øve dig i at bruge mikrobølgeovnen, kan du
sætte en kop vand i mikrobølgeovnen og afprøve de
forskellige funktioner på den.

Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis dørens
sikkerhedslåsesystem ikke fungerer, og mikrobølgeovnen
dermed kan tændes, selvom døren ikke er lukket. Hvis døren
er åben, kan du risikere at blive udsat for mikrobølgestråler.

Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis der er rester af
rengøringsmiddel inden i den.

Opvarm aldrig olie eller fedt i mikrobølgeovnen.

Når mikrobølgeovnen anvendes, skal børn, der opholder sig i
nærheden af den, altid holdes under opsyn.

Forsøg aldrig at reparere mikrobølgeovnen selv.

Hvis mikrobølgeovnen, ledningen eller stikket skal repareres,
skal mikrobølgeovnen indleveres til en autoriseret reparatør.
Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet,
bortfalder garantien. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om
en reparation, der falder ind under garantien.

Brandfare!
For at reducere risikoen for, at der opstår ild i ovnrummet, skal
du være særligt opmærksom på følgende punkter:

Tilbered ikke maden i for lang tid eller ved for høj temperatur,
og efterlad ikke mikrobølgeovnen uden opsyn, hvis du har
anbragt papir, plastic eller andre brændbare materialer i
mikrobølgeovnen med henblik på at reducere
tilberedningstiden.

Metalklemmer og låg/folier, der indeholder metaltråde, kan
danne gnister i mikrobølgeovnen og skal derfor fjernes.

Hvis materialer inde i mikrobølgeovnen skulle bryde i brand,
skal du lade lågen være lukket. Sluk omgående for
mikrobølgeovnen, og tag stikket ud af stikkontakten.

DK

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION............................................................................2

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER ............................2

Brandfare!......................................................................................2

OVERSIGT OVER MIKROBØLGEOVNENS DELE ........................3

KLARGØRING AF MIKROBØLGEOVNEN ....................................3

Placering af mikrobølgeovnen ......................................................3

Tilslutning af mikrobølgeovnen ....................................................3

Installation af glasdrejetallerken ....................................................3

Indstilling af uret ............................................................................3

BETJENING AF MIKROBØLGEOVNEN ........................................3

Tilberedningsfunktioner ................................................................4

Mikrobølgefunktion ......................................................................4

Grillfunktion ..................................................................................4

Kombinationsfunktion 1 ................................................................4

Kombinationsfunktion 2 ................................................................4

Automatisk tilberedning ................................................................4

Automatisk optøning ....................................................................4

Hurtig start ....................................................................................4

BØRNESIKRING ..........................................................................4

GODE RÅD OM TILBEREDNING AF MAD....................................4

Tilberedningstid ............................................................................5

Mikrobølgeeffekt ..........................................................................5

Generelt om tilberedning ..............................................................5

Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad! ........5

BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD ..................5

Vigtigt! ..........................................................................................6

RENGØRING ................................................................................6

FØR DU HENVENDER DIG TIL EN REPARATØR..........................6

MILJØTIPS ....................................................................................6

GARANTIBESTEMMELSER ..........................................................6

TEKNISKE DATA............................................................................6

IMPORTØR....................................................................................6

753087_IM6 23/06/04 13:07 Side 2