beautypg.com

Melissa 240-005 User Manual

Page 2

background image

2

3

INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig

gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi

anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle

få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt

• Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand eller

lignende.

• Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikkontakten med våde eller

fugtige hænder.

• Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Hvis apparatet, ledningen

eller stikket skal repareres, skal apparatet indleveres til en autoriseret

reparatør. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der

falder ind under garantien.

Brug af apparatet

• Apparatet er kun til brug inden døre i hjemmet.

• Brug aldrig apparatet, hvis selve apparatet, ledningen eller stikket er

beskadiget, eller hvis apparatet ikke fungerer korrekt.

• Brug kun tilbehør, der er fremstillet eller anbefalet af producenten.

• Benyt ikke apparatet på våde overflader.

• Vær særligt forsigtig ved støvsugning af trapper på grund af risikoen

for at falde.

• Brug ikke apparatet til at opsuge tændstikker, varm aske,

cigaretskod, hårde og skarpe genstande, våde eller fugtige emner,

brændbare materialer (benzin, opløsningsmidler e.l.) eller dampe fra

disse.

• Brug ikke apparatet til fint byggestøv – fra f.eks. gipsplader, murestøv

og lign.

• Apparatets indsugning og udblæsning må ikke tildækkes.

• Sørg for at holde beklædning, hår og kropsdele på afstand af

apparatets indsugning og bevægelige dele.

• Sluk apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, når det ikke er i

brug, og før du skifter støvpose eller rengør eller udskifter filtrene.

• Forlad ikke apparatet, når det er tændt.

• Børn skal være under opsyn, når de bruger apparatet.

Batterier

• Tag batterierne ud, hvis apparatet ikke skal bruges i længere tid.

• Udskift altid begge batterier på én gang.

• Bland aldrig forskellige batterityper (f.eks. brunstensbatterier og

alkaliske batterier), gamle og nye batterier eller batterier af forskellige

fabrikater.

Ledning og stik

• Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten,

men tag fat om selve stikket.

• Tag fat om stikket ved oprulning af ledningen, så stikket ikke slår ind

mod apparatet.

• Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande

og åben ild.

OVERSIGT OVER APPARATETS DELE

1. Slange

2. Håndtag med batterirum

3. Kontrolpanel

4. Slangekobling

5. Kombinationsmundstykke

6. Gulvmundstykke

7. Børsteomskifterknap

8. Låsemekanisme

9. Holder til kombinationsmundstykke

10. Teleskoprør

11. Bærehåndtag

12. Knap til automatisk ledningsoprul

13. Tænd/sluk-knap

14. Infrarød modtager

15. Indikator for fuld støvpose

16. Greb til støvposedæksel

17. Bærehåndtag

18. Parkeringsholder

19. Parkeringsholder

20. Ledning og stik

BRUG
1. Sæt 2 stk. batterier str. AAA i batterirummet på håndtaget (2).

Kontrollér, at polerne vender korrekt! Sæt batteridækslet på

batterirummet.

o Hvis du ikke isætter batterier, fungerer kontrolpanelet (3) ikke, og du

kan ikke regulere apparatets sugestyrke.

o Udskift batterierne, når kontrolpanelet ikke længere fungerer.

2. Monter slangen (1) på apparatet ved at sætte slangekoblingen (4) i

indsugningsdysen på apparatet, så den klikker på plads.

o Hvis du vil afmontere slangen, skal du trykke knapperne på siden af

slangekoblingen ind og tage den ud af apparatet.

3. Monter teleskoprøret (10) i den anden ende af apparatslangen, og

monter et mundstykke i bunden af teleskoprøret.

o Se afsnittet Mundstykker for en beskrivelse af, hvad de forskellige

mundstykker er beregnet til.

4. Du kan justere længden af teleskoprøret ved at trykke

låsemekanismen (8) nedad og trække i eller skubbe på rørets

nederste del, indtil længden er passende (se billedet).

o Ved parkering skal røret forkortes så meget som muligt.

5. Træk ledningen (20) ud af apparatet. Ledningen må ikke trækkes

længere ud end til det røde mærke på ledningen.

6. Sæt stikket i stikkontakten, og tænd for strømmen.

7. Tryk på tænd/sluk-knappen (13) for at starte og stoppe apparatet.

8. Under brug kan sugestyrken reguleres

ved hjælp af knapperne på kontrolpanelet

foran håndtaget.

o Tryk på plusknappen (c) eller

minusknappen (b) for at øge eller mindske

sugestyrken.

o Tryk på knappen MAX (a) for at

maksimere sugestyrken.

o Tryk på afbryderknappen (d) for at

afbryde apparatet midlertidigt. Den

røde diode i den infrarøde modtager

(14) tændes, når apparatet er afbrudt.

Apparatet kan tændes igen med et

tryk på en af de tre øvrige knapper på

kontrolpanelet.

DK